Familietræf på toppen

Hold årets familietræf på Råbjerg Mile Camping, en campingplads i nordjylland tæt ved Skagen.

Leder I efter nye og sjove rammer for jeres næste store familietræf, er der plads til jer alle hos Råbjerg Mile Camping, Nordjyllands smukkeste og sjoveste campingplads. Her vil jeres sammenkomst foregå i en sjov, hyggelig og børnevenlig atmosfære, hvor det praktiske besvær kan glemmes og fokus kan være på familiens nærhed. Når først I i hinandens selskab sidder med en forfriskning i hånden og nyder udsigten til den omkringliggende grønne skov, vil hyggen med garanti hurtigt brede sig.

Mange familier vælger at benytte sig af de flotte naturrammer, som toppen af Danmark tilbyder. Er hele familien blevet lidt for stor til at huse på én gang, har Råbjerg Mile Camping masser af plads, uanset om I ønsker at leje hytter eller sætte telte op.

Skulle onkel Tommys vittigheder for en kort bemærkning blive lidt for vandede, er der talrige muligheder for at udforske naturen og seværdighederne, der blot er et stenkast fra hvor, I opholder jer. Kattegat og Råbjerg Mile ligger en behagelig cykeltur væk, og tager I en anelse længere nordpå, er kulturelle oplevelser i form af eksempelvis Skagens Museum nemme at finde.

Hos os er der mulighed for overnatning i hytter med plads til omkring 100 personer, og masser af plads til telte og campingvogne. Vi har bl.a. et stort fællestelt på campingpladsen, hvori der er borde og stole til 100 personer, og som nemt kan lejes til familietræf, fødselsdag, firmaudflugt og en lang række andre begivenheder, som kræver stor plads.

Vi har masser af sjove aktiviteter, som især henvender sig til børn. Vores legepladser, fodboldbane, tennisbane, petanguebane, 18-huls minigolfbane og både indendørs badeland og udendørs pool, vil forsyne de små med alt den sjov og morskab, de kan holde til!

Kontakt os meget gerne for en uforpligtende snak om jeres forestående familietræf på tlf. 98 48 75 00 eller på [email protected]. Vi glæder os til at tage imod jer!