Minigolfbane med 18 huller

Hvem er bedst til minigolf? Dig eller dine forældre?

Minigolf på campingplads

Minigolfbane med 18 huller

Campingferie med familien og minigolf hører sammen. Råbjerg Mile Camping har en stor, flot minigolfbane med hele 18 huller. Her er plads til meget hygge med familien.

Kunne du tænke dig at banke dine forældre eller bedsteforældre i et spil minigolf? Det er altid sjovt at vinde over dine forældre – eller din frække storebror. Vores minigolfbane ligger lige ved receptionen og minimarkedet. Der er plads til alle aldre på vores minigolf. Vi har både svære og nemme baner, så der er noget for hele familien – også hvis morfar er med på landsholdet for minigolf.

Så kan du bare slå dig løs og hygge dig med din familie eller dine venner. Skal din familie holde minigolfturnering? Måske kan du smugtræne lidt på vores minigolfbaner først. I kan kæmpe om æren eller måske skal der lidt mere på spil? Så kan I dyste om, hvem der skal tage opvasken. Eller måske skal nummer 1 vinde den største is fra iskiosken?

På campingferie får man næsten altid nye venner – i hvert fald på Råbjerg Mile Camping. Her er altid en masse andre børnefamilier. Du kan også arrangere en minigolfturnering for alle børn på campingpladsen – det er altid sjovt! Vi hjælper gerne med at finde en dommer og laver hold, så alle kommer med.

Ved du hvad boldøje er? Det er ikke noget, der gør ondt. Det betyder at du rigtig god til at se, hvor bolden triller hen. Så kan du på forhånd se, hvor bolden ender, og hvor hårdt du skal slå. På minigolfbanerne kan du træne dit boldøje, så du kan blive den bedste i din familie. Minigolf handler nemlig ikke om at være stærkest eller hurtigst, så her kan de mindste også være de bedste!

Familiehygge med minigolf

Hos Råbjerg Mile Camping ved vi, at campingferie betyder hygge og kvalitetstid med familien. Derfor er der selvfølgelig plads til hele familien i vores minigolfpark med nemme og svære baner. I kan dele jer op i hold, så der er en stor og en lille på hvert hold, eller I kan aftale at de mindste skal tage de nemme baner, og de store skal tage de svære baner. I kan selvfølgelig også bare spille, og se hvem der er bedst.Tag dine forældre, bedsteforældre eller søskende i hånden, tag dem med i minigolfparken og vis dem, hvem der er den bedste.

Minigolf med klassen

Er du på lejrskole med klassen på Råbjerg Mile Camping? Din lærer har sikkert planlagt en masse ting I skal ud at opleve, men mon ikke der er plads til en klassekonkurrence i minigolf? Det er en sjov aktivitet til eftermiddagen, og hele klassen kan være med til minigolf. Her er både nemme og svære baner. Måske er det slet ikke fodbolddrengene og -pigerne, der er bedst her? Det kan også være at din dansklærer har et hemmeligt talent som minigolfspiller. I kan lave hold, og konkurrere om hvem, der har opvasketjansen, eller hvem der laver morgenmad – så kan vinderne sove lidt længere. Tænk hvis lærerne vinder! Det kan være I skal øve jer lidt først. Heldigvis er minigolfbanen åben hver dag.

Råbjerg Mile Minigolfbane

  • Minigolf for alle – både store og små
  • Stor minigolfpark med 18 huller
  • Forskellige sværhedsgrader – lette og udfordrende baner
  • Sjovt og hyggeligt
  • Åben hver dag
Priser
Voksne20 kr.
Børn20 kr.