Pjask i badeland

Her behøver du ikke være tør bag ørerne!

camping med pool i skagen

Kan du godt lide at få fødderne våde? Er du en rigtig vandhund, som godt kan lide, at få hovedet under vand?

Råbjerg Mile Camping i Nordjylland har et skønt indendørs badeland, som hele familien kan boltre sig i. Her er det lovligt at pjaske i vand lige så tosset, du vil. Mor og far skal ikke tørre op efter dig! Parkér dine forældre til afslapning i boblebadet eller i saunaen, så ved du, hvor du har dem…

Vandlandet er både til små og store børn og temperaturen er 29° vandet og 32° grader i luften. I det lave bassinområde er der en lille rutsjebane for de mindste. I det store bassin er der en større rutsjebane og plads til store armbevægelser.

Udepoolen er dejlig på en varm sommerdag; Når solen skinner fra en skyfri himmel, er du bare nødt til at hoppe i! Her er det sjovt at flyde rundt i vandet, spille med badebold eller dykke. Er du hurtig i vandet? Svøm om kap med dine nye venner fra campingpladsen.

Trænger du til et frikvarter fra alt vandpjaskeriet, kan du smide dig og få pusten igen på solsengene.

Råbjerg Mile Camping er den eneste campingplads i Skagensområdet med både indendørs camping badeland og udendørs svømmebassin. Det er gratis at benytte alle bassinerne når du bor på campingpladsen.