Hygge ved Grillen

Fyr og flamme eller lunt glødende…

camping og grill

Campingferie er grilltid. Fatter fyrer op og jonglerer med bøfferne. Mor mixer salaten og dækker op. Ungerne er utålmodige over at skulle vente på, at gløderne er grillklare og snupper en pølse fra pakken…

Danskerne VIL bare grille, uanset vejret! Det øger hyggefaktoren mærkbart, når duften breder sig på campingpladsen. Vi har fælles grillfaciliteter ved begge køkkener, som I er velkomne til at bruge.

Køb frisk fisk med hjem fra havnen i Skagen og klargør den til grill ved campingpladsens fiskekøkken.