Oplev Skagens lys

…og der var Ancher og bøjer, og banker og Krøyer

klitter

Toppen af Danmark er uforlignelig, fantastisk… ja, man kunne blive ved. Det er noget helt særligt at være netop der, hvor Danmark går op i en spids. Man skal absolut prøve at stå med bare tæer i sandet hele ude på Grenen mindst en gang i sit liv.

Lyset over Skagen taler alle om. Har du set lyset? På særlige dage har det en særlig glød, som kunstnere er blevet draget af gennem århundreder. Besøg endelig museerne i Skagen, så du kan se magien udfoldet på lærred af de store mestre.

Nyd den smukke solnedgang i perfekt ro på milen. Prøv at stå meget tidligt op en sommermorgen og sæt dig ud i naturen og oplev solopgangen. Det kan anbefales at holde i hånd imens…