Seniorcamping i Nordjylland

For de rigtigt voksne!

seniorcamping i nordjylland

Når man er så heldig at nå op omkring pensionsalderen, åbner en ny verden af muligheder sig for mange mennesker. Blandt andet får man flere chancer for at komme ud og nyde livet med venner og familie. Med sine storartede naturområder og sjove faciliteter giver Råbjerg Mile Camping mulighed for seniorcamping med hyggelige og mindeværdige oplevelser.

Kom helt tæt på naturen på vandre- eller cykelture til eksempelvis Kattegat eller Råbjerg Mile, eller tag lidt længere nordpå til Skagens Museum og andre dejlige kulturelle oplevelser. Medbringer I ikke jeres egne, kan I leje cykler på campingpladsen. Skulle I more jer så meget på cykelturene, at I glemmer tid og sted og ender helt oppe i Skagen, kan I altid tage cyklen med på toget tilbage til Hulsig. Den omkringliggende natur egner sig mindst lige så meget til traveture, så husk endelig trave-eller løbeskoene, for ikke at snyde jer selv for hyggelige grønne oplevelser.

Har I tid og lyst til at forkæle hinanden med flotte naturoplevelser og hyggelig afslapning? Vil I gerne have mulighed for at møde jævnaldrende og ligesindede uden for højsæsonen, hvor omgivelserne er knapt så hektiske? Er du eller din ven/ægtefælle fyldt mindst 60 år, anbefaler vi, at I benytter jer af Råbjerg Mile Campings specielle senior-campingtilbud.

Seniorcamping er for seniorer, der har mulighed for at tage på camping uden for højsæsonen, hvor der er dejligt roligt på campingpladsen. Mange nyder at tage på naturskønne ture i Nordjylland sammen med naboerne, at hygge sig med et spil kort eller at tage et godt glas vin. Andre holder af kunstnerkulturen og de fine spisesteder i Skagen-området. Uanset hvad, finder du uden tvivl noget for din smag på toppen af Jylland.

Skagen-pas kan købes i receptionen og giver store rabatter. Ved køb af 4 entreer får du 30% rabat på billetter til Skagen-områdets mange kulturelle seværdigheder. Vi tilbyder specielle senior-campingpriser til jer, som har mulighed for at campere i Nordjylland uden for højsæsonen, dvs. i perioderne 7/4 – 24/6 og 5/8 – 30/9. Priserne er for 2 personer, hvor mindst én af jer er fyldt 60 år og gælder ved ophold i egen campingvogn eller hytte.

Bemærk: Seniorophold i hytter tilbydes ikke på helligdage.

Se priser her

Seniorcamping bestilles på tlf. 9848 7500
eller [email protected]